Sikker transport siden 1916Vi skal tilbage til 1916 for at finde starten på Netbus. Historie Norske Statsbaners vognmandsforretning
De første 9 år var det slet ikke bustransport, men godstransport i Norge der udgjorde forretningsgrundlaget. Det skete med Norske Statsbaners (NSB) vognmandsforretning som blev etableret i 1916, og fra november 1925 var busvirksomheden en realitet. At de Norsk Statsbaner arbejdede med bustranport skyldtes det simple faktum at den imponerende norske natur, ville gøre omkostningerne til udbygningen af jernbanen lige så imponerende. At man allerede dengang prioriterede bustransport højere end det skete i Danmark, betyder at Norge i dag har et meget omfattende net af ekspresbusser, der forbinder hver en lille by.
NSB Biltrafikk
NSB Biltrafikk, som virksomheden hed gennem mange år, voksede gennem akkvisitioner og strategisk udvikling. Frem til 1989 støttede virksomheden person- og godstrafikken, sådan at toget, via bus og lastbil, fik udvidet sit markedspotentiale.
Busdriften har ændret sig markant siden slutningen af 1980'erne, hvor denne blev fritstillet. Særligt fra 1996 er der sket mange forandringer, hvor NSB Biltrafikk blev udskilt som et separat aktieselskab.
Fra 1997 påbegyndes en voldsom vækst gennem opkøb og licitationer, hvor der særligt indenfor ekspresbuskørsel opleves stor fremgang.
Nettbuss kommer til verden
I 2000 skifter vi navn til Nettbuss, og fokuserer herefter yderligere på virksomhedens kernekompetencer ved frasalg af godstransportvirksomheden. Herefter er Nettbuss et rendyrket busselskab, som siden da har haft en betydelig vækst. Nettbuss AS er i dag en af de største busselskaber i Norden, og vi transporter dagligt mere end 230.000 passagerer.
I 2005 talte det mere end 4.000 årsværk og en buspark på mere end 2.300 køretøjer. Nettbuss er stadig ejet af NSB, og består af 18 datterselskaber.
Større opkøb gennem årene
• Team Trafikk AS
• Orusttrafiken AB
• Peer Gynt Tours, Sirdalsruta AS
• Gardermoenbussene AS
• Drammen og Omegn Busslinjer
• Fjerdingen Busselskap
• TIMEkspressen Telemark AS
• Øst-Telemark Automobilselskap
• Kjell Lindhjems Bilruter
• Eurolines Scandinavia
• Partner Bus A/S
• AB Säffle Reseservice |